

Flere og flere virksomheder gør brug af både public og private cloud-løsninger– ofte uden helt at vide, hvor mange der faktisk er i spil, og hvordan de bliver brugt. Det skaber grobund for såkaldt shadow IT, hvor ukendte eller uautoriserede cloud-tjenester udgør en reel risiko for virksomhederne.
Samtidig vokser kompleksiteten i takt med nye funktioner, konfigurationer og systemer. Det gør det vanskeligt at opretholde ensartede sikkerhedspolitikker og holde styr på korrekt opsætning, trafik og adgang – og ifølge Gartner vil 99 % af alle cloud-kompromitteringer i 2025 skyldes netop fejlkonfigurationer.
Hvordan skaber man overblik i det uoverskuelige? Hvordan sikrer man, at data og systemer forbliver beskyttet – på tværs af platforme, lokationer og medarbejdere?
I denne session stiller vi skarpt på, hvordan virksomheder kan arbejde proaktivt med cloud-sikkerhed og få kontrol over både kendte og ukendte cloud-aktiviteter. Du får indsigt i de mest udbredte sikkerhedsfejl – og hvordan du kan forebygge dem gennem bedre overblik, segmentering og ensretning af politikker.
Slides fra seminaret vil være synlige på denne side, hvis den pågældende taler ønsker at dele dem. Bemærk venligst, at du skal være logget ind for at se dem.