Region Syddanmark har igennem en længere periode arbejdet med segmentering af såvel endepunkter som datacenter for at øge regionens modstandskraft og evne til at begrænse skadevirkningerne af destruktive angreb. Der er gennemført en række projekter og forskellige indsatser, med det formål at gå fra et traditionelt, åbent netværk, til et segmenteret og sikret netværk. IT-driftschef Anders Bigum og specialkonsulent Michael Valeur Nielsen fortæller om de sikkerhedsmæssige udfordringer ved at drive et digitalt sundhedsvæsen samt rejsen mod bedre netværkssegmentering, som har bestået af flere etaper end forventet, da man startede den.
Slides fra seminaret vil være synlige på denne side, hvis den pågældende taler ønsker at dele dem. Bemærk venligst, at du skal være logget ind for at se dem.