Navn
CAPTURE THE FLAG
Beskrivelse

Version2, Dubex og et af verdens bedste hacking hold - ”Kalmarunionen”-  afholder den 11. maj Capture The Flag (CTF) konkurrence på V2 Security i Øksnehallen.

Hvem kan deltage?
CTF-konkurrencen er målrettet alle, der finder IT-sikkerhed interessant, og er åben for både begyndere og let øvede deltagere. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at kaste dig ud i det. Du vil lære om - og blive udfordret i - dine sikkerhedskompetencer i discipliner som Webhacking, Binary Exploitation (PWN), Reversing, Forensics og Open Source Intelligence (OSINT).

Hvorfor skal du deltage?
Er du interesseret i at lære mere om specifikke typer af webhacking, f.eks. SQL-injection eller brugen af forensics til at opdage en ubuden gæst i systemer? Eller er du nysgerrig efter at bruge OSINT til at finde en person?  Så er denne CTF-konkurrence den perfekte mulighed for dig. 

Vigtigst af alt, vil du få mulighed for at prøve dine færdigheder i disse discipliner, og samtidig lære nye teknikker og værktøjer – og have det sjovt imens! MEN der er også fede hackerpræmier på højkant tilbåde 1., 2. og 3. pladsen – sponseret af Dubex.

Hvad skal du bruge for at deltage?
For at deltage i konkurrencen, skal du medbringe en computer du har administratorrettigheder på, så du kan køre sikkerhedsværktøjer og eventuelt virtuelle maskiner på maskinen. Vi anbefaler, at du har et Linux operativsystem, f.eks. Kali eller Ubuntu installeret på computeren, så du kan installere relevante IT-værktøjer. Mange af opgaverne kan dog også løses direkte fra din webbrowser på din Windows PC eller Chromebook.

Vi glæder os til at se dig!

Tilmeld dig eller dit hold – og husk at tage din computer med på V2 Security. Du vil blive udfordret af nogle af de bedste IT-sikkerhedseksperter i branchen, og du vil prøve kræfter med CTF, få mulighed for at udvide dit netværk og møde ligesindede it- og sikkerheds ildsjæle. Grib muligheden og kom og opdag verdenen af hacking og IT-sikkerhed! 

Du kan tilmelde dig alene eller som hold.
Har du allerede tilmeldt dig og vil du gerne tilmelde dig CTF kan du gøre det her

Har du ikke tilmeldt dig V2 Security endnu, kan du gøre det her


Bemærk: Vi vil screene alle tilmeldte deltagere for at sikre, at konkurrencen er fair. Vi forbeholder os således retten til at justere tilmeldingerne herefter.

Læs mere om Kalmarunionen på deres website eller LinkedIn

Dato & Tid
torsdag den 11. maj 2023, 13.00 - 15.30
Sal
Sal 2

Slides fra seminaret vil være synlige på denne side, hvis den pågældende taler ønsker at dele dem. Bemærk venligst, at du skal være logget ind for at se dem.