Hvorfor skifter Infosecurity Danmark navn?

Som du nok har lagt mærke til hedder Danmarks største messe om cyber- og informationssikkerhed nu V2 Security.

Konceptet er stadig 2 dage med 60 leverandører i udstillingsområdet og 100 seminarer fordelt på 8 konferencesale. Her vil der blive talt, debatteret og sparret om alt det nyeste om trusler og løsninger indenfor bl.a. cybercrime, cloud sikkerhed og compliance.

Igen til maj vil der være 3.000 ledere og specialister fra både privat og offentlig sektor på plads i Øksnehallen.

 

HISTORIEN BAG
 

Licensen på navnet Infosecurity Denmark udløb i 2021, hvorfor det var sidste år med det velkendte røde logo: Infosecurity Denmark.

Infosecurity brandet vil fremover kun være at finde i ophavslandet, England. Det betyder, at både Infosecurity Holland og Belgien også havde sidste år med Infosecurity brandet i 2021.

Vi, i Teknologiens Mediehus, har stadig et tæt forhold til Infosecurity baglandet og sparrer løbende med dem om tidens trends, aktuelle temaer og spændende keynotes.

Vores IT- og teknologimedie, Version2 har altid været arrangør af messen i Danmark. Version2 er derfor navnebærer af konceptet - heraf navnet V2 Security.

Version2’s redaktion og messens advisory board ønsker blandt andet, at der skal være endnu mere rum til debat og et øget fokus på compliance og lederskab i it-sikkerhedsbranchen.

På V2 Security finder du et særligt spor med keynotes og debatter, der omhandler databeskyttelse og compliance. At arbejde med compliance bliver nemlig stadig vigtigere på tværs af alle organisationer, både for at beskytte basale borgerrettigheder, men også for at sikre mod uønskede øjne på forsknings- og forretningsresultater.

Det er ny lovgivning, særligt fra EU, der stiller store krav til organisationer, der skal udvikle nye arbejdsflows for at være compliant med lovbestemmelserne og undgå sikkerhedsbrud og store bøder.

 

SE BRAND MANAGER NICOLAS JØNS FORTÆLLE OM NAVNESKIFTET