Om messen

Spam, phishing, hacking og mere avancerede former for cyberkriminalitet udgør fortsat en stor trussel mod danske virksomheder og offentlige tjenester. V2 Security takler nuværende og fremtidige it-sikkerhedsrelaterede emner og er derfor en afgørende kilde til viden og inspiration for alle it-ledere og -specialister.

I mange år har messer om informationssikkerhed i flere europæiske lande vist sig at være det foretrukne mødested for sikkerhedsbranchen.

Kombinationen af uafhængige keynotes af højeste internationale kvalitet og messestande og seminarer, leveret af branchens førende aktører, udgør en oplagt anledning for specialister, it-ansvarlige, virksomhedsledere, foreninger, myndigheder m.v. til at udveksle idéer og strategier til håndtering af aktuelle og fremtidige sikkerhedsudfordringer.

I flere lande, herunder Danmark, er messens hovedtemaer udvidet med indhold fra leverandører af cloudteknologier og compliance-rådgivning.

I 2021 kunne vi endelig byde velkommen til et fysisk arrangement i normale omgivelser efter halvandet år med restriktioner, online møder og konferencer.

Øksnehallen summede af liv fra de over 2500 it-professionelle deltagere, 40 udstillere og over 20 keynotes og oplægsholdere. Det var et helt specielt syn at se så mange samlet på ét sted igen og alle for at udveksle og få ny viden fra branchens førende eksperter og forskere. 

D. 4.- 5. maj 2022 byder V2 Security igen velkommen til to dage med masser af faglig viden og netværk, hvor der endnu engang vil være mere end 100 seminarer, 25 keynotes og 60 leverandører placeret i messeområdet i Øksnehallen, København.

Programmet dækker i år temaerne cybersikkerhed, informationssikkerhed, ledelse, hands on, forskning & teknologi og policy og vil give et unikt indblik i de nyeste it-sikkerhedsmæssige udfordringer på et højt fagligt niveau.

Som deltager bliver du opdateret om både de nyeste tekniske landvindinger fra spydspidsforskere, får indblik i aktuelle trusselsbilleder fra nogle af verdens bedste rådgivere, og endelig kan du sparre om dine brugererfaringer med nogle af Danmarks mest kendte sikkerhedsbrands.

• Cybersikkerhed • Policy 
• Ledelse • Hands On
• Informationssikkerhed 
• Forskning & Teknologi

 TILMELDING

Deltagelse i V2 Security er gratis, men der er et begrænset antal pladser til keynotes og seminarer - tilmeld dig og sammensæt dit personlige program. 

UDBYG DIT PROFFESIONELLE NETVÆR

Onsdag d. 4. maj afsluttes første messedag med et netværksarrangement. Her kan du netværke med udstillere og andre deltagere fra messen i uformelle rammer og med lidt mad og drikke.

PROGRAM

På programsiden kan du læse mere om det store konferenceprogram. Du kan logge ind og tilmelde dig så mange oplæg, du er interesseret i. 

HØR EN DELTAGERS OPLEVELSER FRA MESSEN 2021