Kim Jensen er partner og CEO i Lexoforms A/S, en SaaS‑virksomhed der hjælper SMV’er med at arbejde struktureret og praktisk med GDPR, informationssikkerhed og compliance. Han har mange års erfaring med at omsætte komplekse krav til enkle, anvendelige processer, som ledelse og medarbejdere faktisk kan arbejde med i hverdagen. Kim deltager i oplægget med et tydeligt praksis‑ og ledelsesperspektiv og deler konkrete erfaringer med, hvordan virksomheder kommer fra “vi burde gøre mere” til faktisk handling – uden at drukne i opgaven.