COMPLIANCE & PRIVACY

Som virksomhed bliver det stadig vigtigere at passe på sine data, og det kræver væsentligt mere en bare teknisk it-sikkerhed. Lovgivning som GDPR og det nye NIS2-direktiv betyder sammen med et historisk pres fra de it-kriminelle, at kravene til den interne informationssikkerhed aldrig har været højere. Derfor er det helt afgørende at have styr på værktøjer og best practice, når der både skal arbejdes med processer, jura, teknisk sikkerhed og medarbejderadfærd.

CYBERSIKKERHED & CYBERTRUSLER

Cyberkriminalitet er nu blandt de hurtigst voksende typer af kriminalitet, og danske virksomheder i alle størrelser og sektorer rammes af angreb fra hackere, der vil afpresse dem, sabotere dem eller bare lave ravage. Cyberangreb kan forstyrre driften og koste millioner af kroner på bundlinjen - derfor er man i dag nødt til at kende de metoder, hackerne bruger, og vide hvad du kan gøre for at modstå dem.

IDENTITY & ACCESS MANAGEMENT 

Hackertruslen mod danske virksomheder har aldrig været større, og for mange er spørgsmålet ikke længere om man bliver kompromitteret, men hvornår man bliver kompromitteret - og hvad man gør for at minimere skaderne. Hackernes vej ind går ofte via kompromitterede medarbejdere, og derfor er det vigtigere end nogensinde at have styr på, hvem der har adgang til hvad.

IOT/OT SIKKERHED

It-sikkerhed handler om mere end servere, smartphones og pcer. Alt fra kaffemaskiner til industrielle robotter kan i dag være forbundet til internettet. Og i takt med, at iot indtager for eksempel det industrielle område, flytter it-sårbarhederne fra kontorlandskabet og ud på fabrikker og andre industri-arbejdspladser, der ikke er vant til at tænke på cybersikkerhed.
 

 

CLOUDSIKKERHED

Der er både fordele og ulemper ved at rykke i skyen, og det er let at miste overblikket. Om cloud er mere eller mindre sikkert end jern i kælderen er svært at svare entydigt på. De store cloud-leverandører har ressourcer på sikkerhedsområdet, som stort set ingen danske virksomheder kommer i nærheden af, men til gengæld kan man snildt gå galt byen og tage fejl af ansvarsfordelingen, og om cloud-leverandørens sikkerhed passer til kundens setup. Cloud kan rumme både økonomiske og teknologiske fordele, men selvom du flytter data over til en leverandør, giver sikkerheden ikke sig selv.